ROST TIL SKYERNE

overlayrosttilskyerne.png

En morsom aften med troubaduren Per Worm

Det er den gode fortælling, musikken og humoren, som står i centrum, når nordjyden Per Worm folder sig ud med sin guitar. Han er uddannet klassisk guitarist, og hans særkende er den særlige ”singer-songwriter”-stil. Han er ikke blot en begavet musiker og lyriker. Han mestrer også historiefortællingen til fulde og formår på en unik måde at invitere lytterne ind i sangens lyriske univers. Per Worms sange har en holdning på en underholdende måde og tager udspring i en nordjysk opvækst i Vendsyssel - det kan han ikke løbe fra, og det prøver han heller ikke!

Med forestillingen ROST TIL SKYERNE kaster Per Worm sig ud i en musikalsk og meget aktuel blanding af stand-up, satiriske sange og fortællinger fra en til tider absurd verden. Det bliver underholdende!

Per Worm modtog WORDS-prisen i 2016 og vandt Zulu Comedy Slam i 2011. Siden har han turneret rundt med Allan Olsen.

”Ordet kunstner kan ikke brugs mere. Det er misbrugt langt ud over kvalmegrænsen og bør afskaffes. Jeg mener reelt kun, at der findes ganske få af slagsen i verden. Per Worm kan godt vise sig at være en af dem.”
- Niels Hausgaard.

Medvirkende: Per Worm. Instruktør: Kristoffer Møller Hansen. Komponist: Per Worm. Producent: Thy Teater/Holbæk Teater.

Spilletid: 90 minutter.

Der er pause.

Tidspunkt

  • 28. januar 2020
    20:00 - 21:30
  • 29. januar 2020
    20:00 - 21:30

Sted

Thy Teater, Frederiksgade 5, 7700 Thisted

97960100

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Thy Teater, birgitte@thyteater.dk