Wafande - Familiekoncert

overlaywafandeuniversal-4.jpg

Med kæmpe hits, strålende personlighed og en enestående stemme har Wafande sunget sig ind i danskernes hjerter. På scenen er han uden tvivl en af landets bedste entertainere, der gang på gang tryllebinder publikum med hits som ”Se Mig I Dag”, ”Django”, ”En Anden” for bare at nævne nogle få.

2011 var året, hvor Wafande brød igennem lydmuren og fik Danmark til at smile og ryste røv. Det skete med årets ultimativt største sommerhit: ’Gi’ mig et smil’.
Året efter slog Wafande fast, denne gang med platinhittet ”Uartig”, at han var kommet for at blive. Siden er hele Danmark kommet på fornavn med Wafande – specielt efter hele tre sæsoner som coach i Voice Junior på TV2.

Kærligheden til musikken er lige så tydelig som hans talent. Lang tid inden Wafande kom på alles læber, var det kærligheden til musikken, der var drivkraften i hans liv. Den kærlighed skinner igennem ikke bare i kompositioner og tekstskrivning, men i høj grad også på scenen med sit band i ryggen.

For det er her, Wafande gang på gang viser, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste live-performere.
Live overrasker Wafande gang på gang publikum. Ja, faktisk sker det, at han overrasker sit eget band. Improvisationen falder Wafande naturligt ind, og der er ikke to koncerter, der er ens. Til gengæld er der garanti for en kæmpe fest – hver gang.

Siden det guldcertificerede debutalbummet ’Du Ved Det’, udgivet på Universal Music i 2011, er den altid hårdtarbejdende sanger for længst trådt ud af undergrunden, og det er få danskere, der ikke kender Wafande og hans musik. I 2014 udgav Wafande sit andet fuldlængde album ’Nyt Land’. I 2015 udkom den soulede single ’Himlen for mig selv’ fra EP’en ’Grand Danois’ og blev straks Ugens Uundgåelige på P3.

Wafande spiller ca. 60 min og der er efter koncerten et kort Meet & Greet.
Døre åbner kl. 18.00

Tidspunkt

  • 28. februar 2020
    19:00 - 20:30

Sted

Thisted Musikteater, Håndværkertorv 1, 7700 Thisted

29490260

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Spillestedet Thy, Info@spillestedetthy.dk